Ingredienser:
- 400 g. rabarber
- 175 g. rørsukker
- 1 stor tsk. vaniljesukker
- 1 stor tsk. maizenamel
- 50-75 g. grofthakkede mandler
Crumble:
- 125 g. smør
- 100 g. hvedemel
- 125 g. brun farin
- 125 g. havregryn
Fremgangsmåde:
Tag smørret ud af køleskabet, så det blødes op.
Rabarberne skæres i ca. 1 cm. tykkelse og kommes i en skål. Bland rørsukker, vaniljesukker og maizena sammen. Hæld blandingen over rabarberne, og lad det stå i en halv time.
Smut mandler, og hak dem groft.
Lav crumble: Bland mel, brun farin og havregryn i en skål. Tilsæt smør, og brug fingrene til at ælte en smuldredej sammen.
Fordel de tilsukrede rabarber i en tærteform (27 cm), og drys de hakkede mandler over. Top med smuldredejen.
Bag rabarbertærten i 30 min ved 180 grader midt i ovnen.
Serveres varm med vaniljeis eller creme fraiche.



Pingback: Crumble cake | Lenes opskrifter