Du skal bruge:
- 250 g hvedemel
- 250 g sukker
- 50 g margarine
- 3 æg
- 2 dl letmælk
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vaniljesukker
Topping:
- 125 g smør (ikke margarine)
- ½ dl letmælk
- 200 g brun farin
- 100 g kokosmel
Sådan gør du:
- Pisk æg og sukker, til det skifter farve og er let og skummende.
- Smelt smørret, tilsæt mælken, lad det bilve lunt, og hæld det i dejen.
- Bland mel, bagepulver og vaniljesukker, og rør det i dejen.
- Hæld dejen i en bradepande (ca. 25 x 35 cm) med bagepapir.
- Bag kagen i ca 25 min. på andennederste rille i en 200 ºC forvarmet ovn.
- Når der er ca. 15 min. tilbage af bagetiden laves topping:
- Smelt smørret.
- Tilsæt mælk og brun farin.
- Varm det op under omrøring. Når det begynder at boble/koge, er det kogt op.
- Tag det fra varmen og rør kokosmel i.
- Hæld blandingen over kagen efter de 25 minutters bagning.
- Bag videre ca. 10 minutter. Lad kagen køle af i formen.
Tip! Hvis kagen først skal serveres dagen efter: Lad drømmekagen køle helt af, og dæk den derefter godt til. Opbevar den ved stuetemperatur natten over, så den holder sig saftig og lækker. Vent med at skære kagen ud til lige inden servering – en hel kage holder bedre på fugten end udskårne stykker.
