Ingredienser:
- 1 kg. rødkål
- 2 dl eddike
- 1,5 dl ribssaft
- 150 g. sukker
- 1 tsk. salt
Fremgangsmåde:
Skær rødkålen i fine strimler. Skær dem over et par gange, så de ikke er så lange. Hæld rødkålen i en gryde.
Hæld eddiken over rødkålen og lad den simre under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Hold øje med at den ikke brænder på i bunden. Hæld sukker, saft og salt i gryden og lad den stå og simre i endnu 30 minutter, eller til den har den rette konsistens. Det afhænger af, hvor blød du ønsker, den skal være. Smag rødkålen til, så den har den rette balance i smagen. Tilsæt evt. lidt mere sukker, hvis du synes eddikesmagen er for stærk. Rengør og skold nogle glas. Hæld den varme rødkål på de skoldede glas (husk at få væden med over i glassene), og sæt låget på med det samme. Opbevar i køleskab indtil det skal bruges. Hvis du gerne vil gemme rødkålen længe, kan du skylle glassene i Atamon, så holder rødkålen længere.


