Ingredienser (4 personer):
- 2 stk. lammeculotte
- 2-3 spsk. olivenolie
- 1-2 spsk. rosmarin
- 1 fed presset hvidløg
- Margarine til at stege kødet
- Salt, Peber
- 1 dl hvidvin eller 4-5 stk. hvidvinsterninger (hvis de er frosset i isterningpose)
Fremgangsmåde:
Rids lammeculotterne på fedtsiden, hvis ikke dette er gjort på forhånd.
Bland olie med hvidløg og finthakket rosmarin, og gnid culotterne godt ind i marinaden.
Varm en pande og brun kødet på alle sider. Start med at stege på fedtsiden.
Krydr med salt og peber, evt. et drys rosmarin. Kom kødet i et fad, med hvidvin i bunden og sæt det i ovnen på 200 grader i ca. 30 min. Brug eventuelt et stegetermometer, for at sikre kernen bliver perfekt. Tag dem ud, når temperaturen når 77 grader. Så er de well done! Dæk kødet til med stanniol og viskestykke, og lad det hvile i ca. 10-15 min, inden kødet skæres ud i meget tynde skiver.






