Røsti (oprindeligt rösti) er en schweizisk kartoffelret, der oprindeligt blev spist til morgenmad. Nu spises retten også som tilbehør til hovedretter og er blevet en populær spise i hele verden.
Ingredienser (3-4 personer):
- 3 søde kartofler
- 9 små kartofler
- 2 æg
- 4 spsk. hvedemel
- Havsalt, peber
- Olie til stegning
Fremgangsmåde:
Skræl og riv kartoflerne i strimler.
Tilsæt salt, peber og æg og mel. Bland det hele godt sammen med hænderne.
Hæld lidt olie på en pande. Sæt klatter af kartoffelblandingen på panden med 2 skeer. Bank dem flade med bagsiden af skeen.
Steg dem i ca. 3 minutter, før du vender dem med en paletkniv og steger dem 3 minutter på den anden side. Du kan holde dem varme i varmeskab eller i ovn (ved 80 grader) indtil servering.





