Græsk Tærte

Ingredienser:

  • Tærtebund
  • 450 g hakket oksekød
  • 2 løg, finthakket
  • 1 rød peberfrugt i meget små tern
  • 4 hvidløg, knust og finthakket
  • salt, friskkværnet peber
  • lidt frisk timian, finthakket
  • lidt græsk krydderiblanding fra Santa Maria
  • olie til stegning
  • 1 dåse hakkede tomater, godt afdryppede
  • 150 g god feta, brækket i mindre stykker
  • 3 æg
  • 1½ dl madlavningsfløde 7%
  • 50 g kalamataoliven uden sten
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Smør en tærteform, og tryk dejen ud i formen. Prik dejen godt over det hele med en gaffel . Forbag tærten i ca. 5 minutter. Varm olie op i en gryde og sauter løgene, til de bliver klare og bløde. Tilsæt hakket kød, steg og rør i det, til det bliver grynet. Tilsæt peberfrugt og hvidløg, krydr med salt, friskkværnet peber, timian og græsk krydder, lad det stege i et par minutter under omrøring. Smag til og tag det af varmen, lad det køle lidt af. Kom det let afkølede fyld i den forbagte tærteform. Fordel de afdryppede tomater ovenpå. Kom fløde, æg og groft smuldret feta i en foodprocessor eller blender, og kør til det bliver en glat masse. Tilsæt oliven og friskkværnet peber, kør et øjeblik mere. Hæld feta-/flødeblandingen over kødfyldet og sæt tærten tilbage i en 200 grader varm ovn i ca. 25 minutter. Tag tærten ud og lad den sætte sig i 10 minutter, inden den serveres.

IMG_5441 IMG_5442

Leave a Reply