Butternutsquash med gedeost

Ingredienser (8 personer):

  • 2 butternutsquash
  • 250 g. blød gedeost
  • 2 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1 lille bundt timian, grofthakket
  • 6 kviste rosmarin, finthakket
  • 1 dl olivenolie
  • 1 tsk. salt

Fremgangsmåde:

Sæt ovnen på 200 grader varmluft. Skær butternutsquashene i skiver på ca. ½ cm – skær kun i den ende, hvor du kan lave pæne skiver uden huller i. Gem den ende med kernerne i, og brug den til noget andet. Læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir, og fordel gedeosten på skiverne. Rør hvidløg, timian, rosmarin, olivenolie og salt sammen, og dryp ud over græskarskiverne. Bag græskarskiverne i ovnen i 20-25 minutter til osten er let gylden, og græskarrene møre. Dryp lidt mere olivenolie over ved servering.

Leave a Reply