Ingredienser (6-8 pers.):
- 1 kg kold kogt torsk
Kogelagen:
- 1 l vand
- 4 spsk. eddike
- 3 tsk. groft salt
- 4 laurbærblad
- 20 peberkorn
Cremefraichesauce:
- 3½ dl cremefraiche 18% eller cremefraiche 38%
- 2 spsk. mild sød sennep
- ½ tsk. groft salt
- friskkværnet peber
- 1 tsk. bearnaiseessens
- 1 tsk. sukker
- 1 dl piskefløde 38%, pisket til et let skum
- 100 g rejer
- 100 g kaviar
- 3 hårdkogte æg
- 1 lille bakke klippet frisk karse
Tilbehør: 300 g flutes
Fremgangsmåde:
Kog torsken: Lav først kogelagen ved at koge vand, eddike, salt, laurbærblade og peberkorn i et par minutter i en gryde. Put de frosne torskefileter ned i lagen, og lad dem koge et par minutter. Tag så torsken af varmen, og lad dem afkøle, mens de ligger i vandet.
Anret torsken i et fad. Bland cremefraichesauce ved at røre cremefraiche sammen med de øvrige ingredienser, på nær flødeskum, der vendes i til sidst. Smag saucen til, og hæld den over torsken. Fordel herover rejer, kaviar, æg skåret i skiver samt karse.
Server med flutes!