Pappadelle med portobello, valnødder og bacon

IMG_5117

Ingredienser:

  • 1 rødløg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 4 portobellosvampe
  • 150-200 g bacon
  • 100 g valnødder
  • 1½ dl piskefløde
  • lidt citronsaft
  • ½ dl hakket persille
  • 75-100 g parmesan
  • 500 g pappadelle

Tilbehør: f.eks. en grøn salat.

Fremgangsmåde:

Pil og snit rødløg og hvidløg i små tern. Skær portobellosvampene i mindre stykker. Skær baconen i små tern, og hak valnødderne groft. Steg baconen sprødt og gyldent på en pande. Tag baconen af panden, og steg løg og svampe gyldne. Tilsæt hvidløg og valnødder, og steg det ved stille varme 1 minut. Tilsæt piskefløde, og lad det simre, til det bliver cremet i konsistens. Bland med bacon og hakket persille, og krydr med salt, peber og evt. lidt citronsaft. Riv parmesanen groft, og kog pastaen i rigeligt vand efter anvisningen på emballagen. Anret pappadellen med portobello, valnødder, bacon og revet parmesan, og krydr med friskkværnet sort peber.

Leave a Reply