Ingredienser:
- 1 bundt broccoli i buketter
- 150-200 g. champignon i halve
- 150 g. skinke i strimler
- 2 store løg i ringe
- 1 tsk. karry
- ½ tsk. salt
- Peber
- lidt fedtstof til svitsning
- 2½ dl. mælk
- 3 æg
- Tærtebund
Fremgangsmåde:
Broccolibuketterne koges i letsaltet vand i 5 min. og hældes i en si til afdrypning. Løgringene svitses i lidt fedtstof sammen med karry. Champignon svitses med. Bland broccoli, løg, champignon og skinke sammen i panden. Læg tærtedejen i et smurt tærtefad, og prik huller i dejen med en gaffel. Bag i ovn ved 200 grader i ca. 10 minutter. Tag dejen ud, og hæld fyldet over. Mælk, æg, salt og peber piskes sammen og hældes over fyldet. Tærten bages yderligere 30 minutter til æggemassen er stivnet.