Svinemørbrad med æbler

Svinemørbrad i ovnen

Svinemørbrad i ovnen

Ingredienser (4 personer)

  • Svinemørbrad
  • Groft salt
  • kværnet peber
  • Olivenolie eller solsikkeolie til stegning
  • Evt. bacon til at vikle om mørbraden
  • Evt. lidt grøntsager, som mørbraden kan stege i (eks. løg i både, gulerødder i mindre stykker og champignon i kvarte)
  • 4 æbler (Eks. Danske æbler – Bellida)

Fremgangsmåde

Afpuds svinemørbraden ved at skære fedtet fra. Brun mørbraden på pande i olie. Sørg for at den er brun hele vejen rundt, også i kanterne. Tag mørbraden af panden. Drys salt + kværnet peber hele vejen rundt (spar ikke må peberet – der skal være et tykt lag). Vinkel evt. bacon omkring mørbraden. Hvis du ønsker grøntsager ved mørbraden, placeres de i bunden af det ildfaste fad. Placer mørbrad oven på grøntsagerne. Steg ved 225 grader indtil stegetermometret viser 62 grader (det tager ca. en halv time). Æblerne skylles og deles i halve, kernehuset tages ud. De halve æbler placeres i ildfast fad og bages i ca. 35 min.

Forslag til tilbehør:

Kartoffelbåde med oregano og hvidløg: Skrællede kartofler i både puttes i frysepose. Bland olivenolie eller solsikkeolie med oregano, salt og peber. Hæld blandingen i posen for at blande det med kartoflerne. Hæld kartoflerne i ildfast fag. Skær hvidløg i tynde skiver – fordel skiverne over kartoflerne. Bag i ovn i ca. 35 minutter. Kartoflerne kan serveres med cremefraiche som blandes med tyndtklippet purløg og et presset hvidløg.

Salat: Rød peberfrugt i tern, rødløg i tern, majs, agurk i tern – blandes.