Gulerodsboller (ca. 14 stk.)

Gulerodsboller 1Gulerodsboller 2Gulerodsboller 3Gulerodsboller 4

 

 

 

Ingredienser:

  • 25 g. gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 3 dl. mælk
  • 25 g. margarine
  • 180 g gulerødder (ca. 3 gulerødder)
  • 160 g. grahamsmel
  • 380 g. hvedemel

 

Fremgangsmåde:

Smuldr gæren i en skål. Drys salt og sukker over. På denne måde aktiveres gæren. Vent til gær/salt/sukker er smeltet. Riv imens gulerødderne. Varm margarine og mælk op i en gryde. Køl det af til det har den rette temperatur, og hæld det i skålen til gærmassen. Tilsæt gulerødderne og dernæst melet. Rør godt igennem med grydeske. Du behøver ikke at bruge hænderne. Lad dejen hæve i ca. 30 min et lunt sted. Beklæd en bageplade med bagepapir. Brug to skeer til at sætte bollerne på pladen. Dæk med viskestykke, og lad bollerne hæve igen i ca. 30 minutter. Pensel med mælk eller æg. Bag bollerne i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

 

Tip: Hvis man vil have bollerne til morgenmad, kan man sagtens lave dejen om aftenen og sætte den i køleskabet natten over – så kan man forme og bage bollerne morgenen efter.

Leave a Reply