Lauras Kyllingeret

IMG_0385

 

Ingredienser (4 personer)

  • Kyllingestykker – eks. (underlår og overlår)
  • Små kartofler med skræl Gulerødder i store stykker Champignon (hele – hvis de er store – skær dem midt over)
  •  Skalotteløg (hele med skræl)
  •  Hvidløg (hele, pillede)
  •  Laurbærblade

Marinade:

  •  Saften fra en halv citron
  • Ca. 1 dl. olivenolie eller raspolie
  • Rosmarin (tørret)
  • Salt, peber
  • Evt. 2 fed knust hvidløg

 

Fremgangsmåde:

Klargør en bradepande med bagepapir. Klargør kartofler, gulerødder, champignon, skalotteløg (med skræl på) og hvidløg. Bland marinaden: olivenolie, citronsaft, hvidløg, rosmarin, salt og peber sammen. Fordel kartofler, champignon, skalotteløg og hvidløg på bradepanden. Hæld marinaden over. Brug evt. en pensel til at fordele marinaden over alle grøntsagerne. Gem lidt til kyllingsstykkerne. Fordel også nogle hele laurbærblade på pladen (de er til for at give smag – de skal ikke spises). Gnub kyllingestykkerne med marinaden og læg dem over grøntsagerne. Bag i ovnen ved 200 c i ca. 45 min – 1 time.

Servér med tzatziki eller guacamole !

NB! Marinaden er også god til grill

Leave a Reply