Ingredienser (4 personer)
- Maizena grovtærtedej
- Løg, hakket
- Hvidløg i skiver
- Gulerødder i tynde skriver
- Porrer
- Champignon i kvarte eller i skriver
- Ca. 100 g. skinketern eller skinkestrimler
- 3 æg
- 200 g. hytteost
- salt, peber
- chili, oregano, basilikum, revet ost
Fremgangsmåde
Tilbered grøntsagerne. Svits champignon godt på en pande, så væden er forsvundet. Hæld evt. champignon gennem en si for at få væden væk, inden du arbejder videre. Svits gulerødder og porrer sammen med champignon. Efter et par minutter tilsættes skinken. Bland dejpulverposen med vand, og ælt den til en dej. Rul dejen ud med kagerulle, eller pres den med hænderne ned i tærtefadet. Stik huller i dejen med en gaffel. Hæld grøntsagerne over dejen. Der må gerne være top på. Bland de 3 æg med hytteost og krydderier og fordel massen over tærten. Drys med ost. Bag tærten i ca. 35-40 min ved 200 grader.
Server med salat!