Valnøddeboller

Ingredienser (8 stk.):

  • 5 dl koldt vand
  • 5 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. honning (akacie)
  • 1½-2 spsk. surdej (lav din egen eller køb Tørsleffs færdiglavede)
  • 2 dl grahamsmel
  • ca. 7½ dl. hvedemel
  • 150 g. valnødder

 

Sådan gør du:

  1. Hæld lidt af vandet i en stor skål.
  2. Opløs gæren i vandet. Tilsæt resten af vandet.
  3. Tilsæt salt, honning og surdej.
  4. Tilsæt grahamsmel.
  5. Tilsæt hvedemel. Mængden af mel afhænger af meltypen, så tilsæt mel lidt ad gangen indtil dejen er tilpas. Pas på med at tilsætte for meget mel. Dejen skal være våd. Rør med grydeske.
  6. Tilsæt valnødderne. Alt efter præference kan valnødderne tilsættes hele, eller de kan skæres i mindre stykker.
  7. Lad dejen hæve natten over ved at lade skålen stå tildækket på køkkenbordet.
  8. Næste morgen er dejen fint hævet.
  9. Hæld dejen ud på et meldrysset bord.
  10. Fold dejen med en dejskraber. Fold hjørnerne ind over hinanden. Bliv ved med at folde, til dejen har samlet sig. Nogle gang kræver det kun en enkelt omgang. Andre gange skal dejen foldes mange gange. Dejen må ikke æltes!
  11. Brug dejskraberen til at skære bollerne ud. Placér bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  12. Lad bollerne efterhæve på pladen i ca. 10 minutter.
  13. Bag bollerne ved 250 grader varmluft i 7-8 minutter.
  14. Sæt varmen ned til 225 grader varmluft, og bag videre i 7-10 minutter.
  15. Tag bollerne ud af ovnen, og placér dem på en rist. Lad dem afkøle.

Tip: I stedet for valnødder kan du bruge mandler eller andre nødder.

Leave a Reply