Napoleonshatte

Ingredienser (10-12 stk)

  • 125 g mel
  • 30 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 80 g smør
  • 1 lille æg
  • 125 g rå marcipan
  • 50 g flormelis
  • lidt æggehvide
  • nougat
  • ca. 30 g. grofthakkede, usaltede pistaciekerner
  • 150 g mørk chokolade

Fremgangsmåde

Bland mel, flormelis og vaniljesukker. Smørret smuldres i melet, og dejen samles med ægget. Tag evt. lidt mere mel til hjælp afhængig af æggets størrelse. Pak dejen i film og lad den hvile en times tid på køl (den bliver rigtig god, hvis dejen laves dagen før og ligger på køl natten over)

4

 

 

 

 

Kransekagemasse laves af 125 g rå marcipan æltet med 50 g flormelis og lidt æggehvide. Massen må gerne være lidt “våd”. Så kan mørdejen lette hænge fast i den.

5

 

 

 

 

Rul mørdejen ud til ca. ½ cm tykkelse og stik runde skiver ud med en diameter på ca. 8 cm ud (brug et glas eller noget andet rundt).

6

 

 

 

 

Læg en lille klump nougat i midten af skiverne (Tip fra Mette Blomsterberg). Form kugler af kransekagemasse, og læg dem midt på mørdejscirklerne. Fold og tryk dejen op om kuglerne tre steder, så resultatet bliver en lille trekantet hat. Det er vigtigt at trykke dejen god fast i kuglen, så dejen ikke glider ned under bagning. Pensel evt. med lidt æggehvide, så siderne sidder bedre fast.
Hak pistaciekernerne og pynt med dem på toppen af kagerne.

7

 

 

 

 

Bag kagerne i ca. 15 minutter ved 190 grader. Læg kagerne på en rist til afkøling. Efter afkøling dyppes bunden af kagerne i smeltet chokolade (pensel evt. chokoladen på med en pensel eller en ske). Lad chokoladen stivne.

9

 

 

 

 

Hvis man vil lave korrekte Napoleonshatte, bør dejen kun trykkes op to steder så hatten bliver bådformet. Man kan også overtrække hele kagen med chokolade, så den yderligere kommer til at ligne den oprindelige hat, som Napoleon bar.

8

Leave a Reply