Spinatroulade med røget laks

Ingredienser (8 personer):
Bunden:

  • 450 g. spinat, grofthakket, gerne frossen (lad den tø op et par timer før brug, Sørg for at presse alt væden ud)
  • 15 g. smør
  • 4 æg
  • ½ tsk. revet citronskal
  • Salt og peber
  • Revet muskatnød

Fyld:

  • 150-200 g. koldtrøget laks
  • 150 g. flødeost
  • 1 dl. creme fraiche (38%)
  • 2 spsk. finthakket dild

Pynt:

  • 1 citron
  • Iceberg-salat

IMG_0281

 

 

 

 

Fremgangsmåde:
Hvis du bruger frisk spinat, skal spinaten blancheres til den falder sammen. Pres spinaten fri fra væde.
Hvis du bruger frossen spinat, skal du huske at tø den op et par timer inden brug.
Blend spinaten med smør (da blenderen ikke må bruges til tørre ting, kan du smelte smørret først, så det kan bruges som væske. Hæld smør og spinat i blenderen).

IMG_0272

 

 

 

 

Hæld spinatmassen i en skål.

IMG_0273

 

 

 

 

Æggeblommer piskes godt med elpisker og røres i. Citronskal, salt, peber og muskat tilsættes. Æggehviderne piskes stive med et nip salt og vendes i.

IMG_0274

 

 

 

 

Et kvadratisk ildfast fad fores med bagepapir. Spinatmassen fordeles heri. Bages ved 200 grader i 10-15 minutter. Skal være fast, men ikke tør.

IMG_0277

 

 

 

 

Vent til bagepladen er afkølet, før du vender bagepladen, så spinatbunden får bunden opad. Gør det ved at lægge et rent stykke bagepapir over spinatbunden. Læg en ny bageplade hen over. Vend begge plader om, og fjern det oprindelige bagepapir. Hvis bunden skal stå til dagen efter, kan du tildække den med et vådt viskestykke, så dejen ikke bliver tør.

IMG_0279

 

 

 

 

Lav nu fyldet: Osten røres op med cremefraiche. Den hakkede laks tilsættes sammen med dild, salt og peber.

IMG_0284

 

 

 

 

Ostemassen smøres på spinatbunden (ikke ud til kanterne).

IMG_0285

 

 

 

 

Rul nu rouladen sammen, og pak den ind i film. Lad den hvile i køleskabet i mindst 2-3 timer. Skær rouladen i skiver.

IMG_0286

 

 

 

 

IMG_0287

 

 

 

 

Forslag til servering: Server i fladt fad (eks. tærtefad). Fordel hakket iceberg-salat i bunden i et tyndt lag. Læg rouladeskiverne oven på. Fordel citronskiver ovenpå.
IMG_0292

 

 

 

 

IMG_0293

 

 

 

 

Server med flüte…

Leave a Reply