Kransekage/tårn

Kransekagetårn

Ca. 23-33 stk. (meget forskelligt hvor store/lange man vælger at lave dem)

 

Masse

  • 500 g. bagemarcipan (hedder percipan på tysk)
    Bagemarcipan er tilsat abrikoskerner, der gør, at massen er bagestabil
  • 300 g flormelis
  • 2 æggehvider

 

Fyld

  • pisket æggehvider
  • mandel flager

Eller

  • 100 g smeltet mørk chokolade
  • flormelis til glasur

 

NB! Bagemarcipan bruges i stedet for almindelig marcipan. Bagemarcipan er tilsat abrikoskerner, så marcipanen er bagestabil. Det egner sig bedre til bagning og kransekage.

Ingredienserne til massen (bagemarcipan, flormelis og æggehvide) blandes sammen og sættes i køleskabet i ca. en halv time. Så bliver massen stivere, og kagerne er nemmere at forme.

Kagerne formes til stænger ca. 7X2 cm, og placeres på en plade med bagepapir. Pensel kagerne med æggehvider. Mandelflager bredes ud på en tallerken, og kagerne rulles i mandelflager. (NB! Mandelflager kan købes færdiglavet).

Bages herefter i en forvarmet ovn på 225 grader i ca. 8 min.

Alternativt kan man i stedet for mandelflager dyppe enderne eller bunden af stængerne i smeltet chokolade og ”strimle” dem med glasur. Vent med at dyppe dem, til kagerne er afkølede. Vent til chokoladen er tør, før glasur lægges på kagerne (Hæld glasur ned i et hjørne af en frysepose. Klip et meget lille hul i hjørnet af posen, og pynt kagerne med glasur).

Lad glasuren tørre, og kagerne er klar til at bliver nydt.

 

Kransekagetårn – perfekt til nytårsaften

Kransekagedejen rulles til pølser af ca. 2 cm i diameter, drys lidt flormelis på bordet og fingrene, når du ruller, så dejen ikke klæber til underlaget. Ringene udformes: Start med at skære et 8 cm langt stykke, hvert nyt stykke skal være 4 cm længere (dvs. 8 cm, 12 cm, 16 cm, 20 cm, 24 cm, 28 cm osv.). Der bliver til ca. 9 ringe. Husk at gemme et lille stykke kransekagemasse til toppen. Saml stykkerne til ensartede ringe. Klem let på ringene, så de bliver let trekantede og får de skrå kransekagesider.

Efter bagning: Dekorér kransekageringene med hvid glasur, og lad glasuren stivne. Herefter kan kransekagetårnet samles, men skal det transporteres er det nemmest at gøre mens det er adskilt.

Brug evt. smeltet chokolade som ”lim”, når du samlet tårnet.

Pynt med små Dannebrogsflag og en nytårsknallert.

Leave a Reply