Lagkage

Lagkagebunde (6 stk.)

  • 6 æg
  • 3 dl. sukker
  • 2,2 dl. mel
  • 2,2 dl. kartoffelmel
  • 3 tsk. bagepulver

NB! Du skal kun bruge 3 bunde til lagkagen. De resterende 3 bunde kan fryses.

  1. Pisk æg og sukker godt med elpisker i mindst 5-10 minutter, til dejen er godt luftigt.
  2. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver, og si det i dejen lidt ad gangen.
  3. Bag bundene i 6 smurte og meldryssede springforme i ovn ved 225 grader i ca. 10 minutter. Stik i kagebundene med en kødnål for at tjekke, om de er bagt.


 

 

 

Kagecreme

  • 2 æg
  • 3 spsk. sukker
  • 1/2 stang vanilje/1-2 tsk. vaniljesukker
  • 5 tsk. maizena (uden top)
  • 5 dl. mælk
  1. Fjern kornene i vaniljestangen med en urtekniv. Bland kornene godt med sukkeret.
  2. Slå æg ud i en skål, og tilsæt sukkeret med vaniljekornene. Pisk med piskeris.
  3. Tilsæt maizena (endelig ikke mere end der står i opskriften, for så bliver cremen for tyk), dernæst mælk. Hæld blandingen i en gryde. Kog op under omrøring.

6

 

 

 

 

4.  Så snart du mærker, at cremen størkner, skru ned for varmen, eller tag gryden af blusset. Når cremen har den rette konsistens, tages den af varmen og lader den afkøle, inden den bruges på lagkagen. Det er vigtigt, at cremen ikke bliver for tyk. Når cremen afkøles, vil den automatisk størkne lidt mere – derfor skal cremen egentlig være en anelse tyndere, end du regner med, når gryden tages af varmen.

Glasur

  • 3 dl. flormelis
  • 2 spsk. kakao
  • 5-6 tsk. kogene vand
  1.  Sigt kakao ned i flormelis med en si.
  2. Tilsæt kogende vand – en teskefuld ad gangen. Vær forsigtig med ikke at tilsætte for meget vand.  Lav først glasuren, når lagkagen er samlet – lige inden, du skal bruge den.

7

 

 

 

 

Fyld

  • knap 1 glas jordbærsyltetøj
  • 10 makroner

Pynt

Alternativ 1: fløde og jordbær

  • 3,5 dl. piskefløde
  • 5 jordbær

Alternativ 2: marcipanbånd og flødeskumskant

  • 270 g marcipan
  • 180 g flormelis
  • 60 g glukosesirup
  • ca. 2,5 dl piskefløde til pynt

Samling af lagkage:

  1. Lav bundene først, og lad dem afkøle. Lav dernæst kagecremen.
  2. Saml nu lagkagen: Smør syltetøj på oversiden af den nederste bund. Fordel kagecreme herover. Knus makroner over. Placer den mellemste bund ovenpå med både underside og overside smurt med syltetøj. Gentage procedure med kagecreme og makroner. Placér øverste bund med undersiden smurt med syltetøj over.
  3. Rør glasuren sammen, og smør den over kagen med en bred kniv.

891011

 


4. Sæt kagen til hvile i køleskabet i et par timer eller til næste dag.

Hvis kagen skal pyntes med flødeskum og jordbær, gør således:

5.  Pisk fløden til flødeskum. Brug en sprøjte til at lave en pæn flødeskumskant.

12

 

 

 

 

6. Skyl jordbærrene – skær de fire af dem midt over, og lad dem tørre på køkkenrulle. Pynt kagen med jordbær som vist på billede.

13

 

 

 

 

 

Hvis lagkagen skal pyntes med marcipanbånd, gør således:

1.  Ælt marcipan, flormelis og glukosesirup godt sammen.

2. Rul masse ud i en pølse, og brug en kagerulle til at rulle pølsen ud til et fint bånd. Brug en lineal til at måle efter, så båndet får korrekt længde.

3. Løft båndet rundt om kagen.


 

 

 

4. Skær overskydende marcipan af kanten.

5. Brug en flødeskumssprøjte til at pynten kagen rundt i kanten med flødeskum.


Leave a Reply