Kantarelsauce

Denne sauce er superlækker. I sensommeren kan du selv plukke kantarellerne i skoven. Ellers har butikkerne dem.
Skal det være rigtig fint, kan du servere kantarelsaucen til oksemørbrad og kartoffelpuré. Ellers smager saucen også godt til pasta (fettuccine), som på billedet herunder.

thumbnail_img_0178

 

 

 

 

Ingredienser (3-4 personer):

  • 500 g kantareller
  • 2 fed hvidløg
  • 2 rødløg
  • 30 g. smør
  • 2-3 dl vand
  • 2,5 dl. hvidvin (en lille flaske med 2,5 dl kan købes i Søstrene Grene)
  • 5 dl. fløde
  • Havsalt, peber
  • Krydderi efter smag (eks. Timian eller blandingskrydderi med hvidløg, dild og persille)
  • lidt rørsukker efter smag

Fremgangsmåde:
Hak rødløg og hvidløg meget fint. Svits løg i smørret.

2

 

 

 

 

Klargør kantarellerne ved at fjerne urenheder med en urtekniv. Skyl dem blidt i koldt vand.

1

 

 

 

 

Svits rødløg og hvidløg i smørret på en pande. Brug rigeligt med smør, da smørret sørger for at smagstofferne trækkes ud af svampene. Pluk kantarellerne over panden (du må ikke skære dem med en kniv. Metallet fra kniven gør, at de mister smagen).

3

 

 

 

 

Steg dem ved middel varme, indtil de er gennemstegt, og de begynder at dufte ( ca. 5 minutter). Tilsæt salt og peber undervejs. Tag et par stykker op fra panden til pynt. Tilsæt vand, så svampene er dækket, og kog dem, indtil vandet er fordampet (ca. 10 min).

4

 

 

 

 

Tilsæt hvidvin, og kog ved høj varme, indtil alkoholen er fordampet efter ca. 10 min. Tilsæt fløde, og kog i ca. 10 minutter.

5

 

 

 

 

Tilsæt evt. lidt mere salt og peber. Tilsæt krydderier efter smag. Tilsæt evt. rørsukker.

Leave a Reply