Fastelavnsboller

  • IMG_0607

Ingredienser (16 stk.)

Dej:

  • ¼ L mælk
  • 250 g. margarine
  • 2 æg
  • 2 pakker gær
  • Lidt sukker (ca. 2 tsk.)
  • Ca. 600 g. mel

Fyld:

  • ca. 150 g. marcipan
  • ca. 125 g. chokolade
  • Mælk til pensling

Fremgangsmåde

Smuldr gær i skål. Drys sukker over, så gæren aktiveres. Smelt margarine i gryde – når det er smeltet – tilsæt mælk så margarinen køles ned. Hæld blandingen i skålen med gæren. Rør gæren ud. Tilsæt æg og dernæst mel. Rør grundigt med ske – du behøver ikke at ælte med fingrene. Læg et viskestykke over skålen, og stil den lunt til hævning i 30-40 min. Brug ventetiden på at rive marcipanen og skære chokoladen i mindre stykker. Del dejen i 2 dele (8 boller i hver). Rul dejen ud, og skær den i 16 firkanter. Klargør bageplade med bagepapir. Placer 2 stk. chokolade og lidt revet marcipan i midten af hver firkant. Luk fastelavnsbollerne godt, og placer dem med lukningen nedad. Pensel bollerne med mælk, og bag dem 15-20 min på anden nederste rille ved 225 grader.

Når bollerne er kølet lidt af, kan du pynte med glasur på toppen af dem.

Serveres lune!

TIP: Fastelavnsbollerne kan nemt fryses. Men vent med at pynte med glasur, til bollerne er tøet op og varmet i ovnen.

Alternativ fyld 1: Remonce: 150 g. margarine, 150 g. sukker, 1 spsk. Mel, Ca. 50 g. revet marcipan, Margarine og sukker røres sammen. Tilsæt mel for at samle massen, så den ikke løber ud af bollerne. Marcipan blandes i.

Alternativ Fyld 2: Nougat, marmelade,

Leave a Reply