Salat med rucola, sprødt æble og ristede mander

Ingredienser (4 personer):

  • 1 bakke rucola salat
  • 1 rødt – sprødt! – æble
  • ¾ dl. mandler
  • 30-35 gr parmesan, skåret i flager

Dressing af:

  • 1 tsk. honning
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. citron

Fremgangsmåde:

Dressing-ingredienserne piskes godt sammen.
Rist mandlerne på en var pande i lidt olivenolie i et par minutter indtil de begynder at dufte, og drys dem med groft salt. Hak dem evt. i mindre stykker, hvis du synes, de er for store.

img_5942img_5943

 

 

 

 
Rucola salaten skylles godt, afdryppes og fordeles på 4 tallerkner. Æblet skæres i tynde både a ca. 2-3 mm og fordeles over rucolaen. Parmesan flagerne fordeles ligeledes.
Dressingen dryppes over salaten – over både æblerne, osten og rucolaen. Til slut drysses mandlerne over,  og du er nu klar til servering!

TIPS:

  • Lav gerne dobbelt portion af dressingen, og sæt den ekstra dressing på bordet ved servering
  • Erstat mandlerne med ristede hasselnødder (Rist hasselnødderne på en pande ved medium. Læg dem på en tallerken til afkøling. Efter afkøling kan skalles fjernes ved at gnide godt på hasselnødderne. Skær nødderne i grove stykker).

Leave a Reply